Min Folkeskole Oplevelse...
Selvstændighed i dagligedagen
Er du en af dem der ligesom mig har haft en lidt atypisk folkeskole oplevelse?I mine folkeskole-år har jeg været igenmen en hel del, lige fra at være "hende én skulle læse højt for" - til at blive ignoreret af en lære - til at være en af de stærkeste elever mundtligt.
De her tre folkeskole oplevelser er nogle af dem jeg husker aller tydeligst, de er nogle af de ting som har gjort mig til den stærke person jeg er i dag, men de er også nogle af de ting jeg har kæmpet aller mest med da jeg stod i dem.
Jeg har skrevet det her til dem, der ligesom mig har haft op og nedture i folkeskole, og for at bevise at alt nok skal gå og at der er lys på den anden side af 9. klasse, selvom det ikke virkler sådan nogle gange.
Selvstændighed i dagligedagen
Da jeg var meget svagt læsende i de mindre klasser, havde jeg brug for at få papirerne, som de andre i klassen fik udleveret ind på min computer, så kunne jeg ved hjælp af cd-ord få læst dem op, og være en del af undervisningen. Nogle af mine lære igennem årene har desværre, ikke set det så nødvendigt eller så har de ikke selv haft ressourcer eller mulighed for at scanne mine ting ind. Det efterlod mig hjælpeløs og ked af det,da jeg jo ikke kunne yde mit bedste i undervisningen. Jeg ville så enten få læst det op af læren/vikaren og i nogle tilfælde af en klassekammerat, det var med til at tage min selvstændighed fra mig. Jeg får min selvstændighed tilbage, når jeg i dag bruger mine hjælpemidler, derfor elsker min computer og holder så meget af cd-ord.
Ressourcer
Jeg havde en årgang hvor min lære ikke havde ressourcer til at scanne mine ting ind. Jeg havde dog selv muligheden for det,da hun gav mig tilladelse til at bruge scanneren på læreværelset, der brugte jeg så mine dansktimer samtidig med, at resten af klassen fik undervisning nede i klassen.
Hvordan fik jeg min lære til at indse at det var hendes andsvar at søger få mine undervisningsmaterialer var brugebare?
Jeg kan huske at min familie, skoleinspektøren og mine lære var til møde om min undervisning. hvor min mor så godhjertet sad og forklarede det ikke kunne blive ved på denne måde. Om det hjalp, kan jeg faktisk ikke huske, højst sandsynligt ikke. Det hele hjalp dog, da jeg skulle starte i 7. klasse, hvor jeg fik en ny lære - så mit råd til jer der er i en lignende situation, kæmp alt hvad du kan, og aldrig giv op, tage dine forældre i hånden og se om i sammen med skolen kan gøre din hverdag nemmere.
Har du lyst til at læse flere indlæg om mit liv som ordblind;
- Ordblind? hvad og hvordan er det?
- Min familie og ordblindheden
- Ungdomsuddannelse, hvordan er det?